Brugsvejledning

Som udgangspunkt kan EFFEKTIV Skind Vask ikke bruges forkert. EFFEKTIV Skind Vask kan fortyndes op til 1:20

Herunder er givet nogle forslag til, hvordan man kan anvende EFFEKTIV Skind Vask.

Først: Børst, støvsug eller bank emnet, så løst snavs og støv er borte!

Metode 1:
Tag en passende svamp og spray EFFEKTIV Skind Vask på den. Massér den på emnet til det skummer og vask med svamp og skum. Tør overskydende skum af med en ren klud.

Metode 2:
Tag en opvaskebalje og hæld cirka en halv flaske EFFEKTIV Skind Vask deri. Fyld op med lunkent vand, ikke varmt, indtil der er netop nok til at vaske emnet i. Bland vand og EFFEKTIV Skind Vask, og ”håndvask” emnet forsigtigt afhængigt af hvor sart det er. EFFEKTIV Skind Vask må ikke skylles ud, da det indeholder nødvendige næringsstoffer for læderet. Er emnet ikke rent nok, skylles i et hold vand med EFFEKTIV Skind Vask.

Tørring: ( fælles for begge metoder)
Svøb et par rene håndklæder omkring, og stop ud med håndklæder eller aviser, ret støvleskafter, så de får den rigtigst mulige facon. Ved beklædning er det vigtigt at knæ og albuer rettes. Vær opmærksom på, at man ikke må hænge en beklædningsgenstand på bøjle hvis den er meget tung (af Skind Vask). Centrifuger den i vaskemaskine eller pres forsigtigt væske ud af den uden at vride – læg den evt. på et bord med håndklæder.

Lad tørre uden brug af ekstra varme eller sol, ej heller radiator.

Efterbehandling:
Glat Skind:

A:             intet
B:             ”nulre” læderet hvis det forekommer lidt stift
C:             behandle med EFFEKT Læderbalsam, når det er helt tørt, hvis det ser ud til at trænge

Ruskind og Nubuck (flere muligheder):
A:             intet
B:             ”nulre” det,
C:             børste det med en passende børste
D:            imprægnere med Silver Protector eller et andet flour carbon baseret middel, ikke silicone baseret
E:             du kan også behandle med EFFEKT Læderbalsam, hvis De ønsker en glattere og mindre sensibel overflade, men vær opmærksom på at udseendet ændrer sig

Pels:
A:             intet
B:             “nulre” det

Specielt omkring lædermøbler

Sørg for at vaske hele møblet. Gør man ikke det, risikerer man at få skjolder, der aldrig går væk. Sørg for at rengøre ind i krogene også. Tør overskydende skum af med en ren klud.

Tørring:
Lad møblet tørre langsomt, uden at bruge ekstra varme, og uden direkte sollys.

Efterbehandling:
Glat skind:
A:             ingen ( ved anilin og semianiliner )
B:             gnid overfladen med en ren klud såfremt der anes en ”tåge” belægning på overfladen ( det kan forekomme såfremt der har været anvendt et ”mindre heldigt” produkt før)
C:             Behandl med EFFEKT Læderbalsam, når møblet er helt tørt, hvis læderet trænger

Ruskind og nubuck:
A:             ingen
B:             Børst det med en passende børste. ( f.eks. nylon eller messing )
C:             Såfremt den ru overflade ikke er tilfredsstillende, og ikke kan børstes op, kan man med forsigtighed bruge en ren / ny grov køkkensvamp, eller med forsigtighed et stykke passende sandpapir

EFFEKTIV Skind Vask kan også formindske eller fjerne generne fra lædermøbler, hvis de har brugt et forkert plejemiddel eller sæbespåner.

Ved pletter, spildte drikkevarer, urin, opkast eller lignende på beklædning, møbler eller andet:
Dup så meget som muligt væk med køkkenrulle eller ren klud.
For at modvirke at der opstår skjolder eller saltrende, der aldrig kan fjernes: vask straks i EFFEKTIV Skind Vaskinden pletten når at blive tør.
Når sko bliver våde kan der opstå skjolder / saltrender der aldrig kan fjernes – for at undgå dette, spray EFFEKTIV Skind Vask på det våde fodtøj, så det er vådt overalt, skyl med EFFEKTIV Skind Vask hvis fodtøjet trænger, se ovenstående.
Vær klar over at læder kan afgive overskudsfarve, eller kan ændre udseende, så afprøv altid ethvert middel, på et ikke synligt sted før brugen.